Et billede af en mand med kort hår, blå øjne og hvid hud, iført en blå skjorte med et diskret mønster. Bag ham er der en væg med billeder/kunstværker, og der er nogle side- og loftbelysning. Billedet er taget i en indendørs restaurant eller café.

Velkommin i mit Univers!

Tag på en rejse ind i det yderste. Dyk ned i det indre, og se, hvordan alt fra mikro- til makro-universet udspringer fra cirklen. På en 2D-flade repræsenteres en 3D-sfære — det udgangspunkt, hvorfra alt er. Et godt eksempel er vores sol og måne, som fra vores perspektiv fremstår som cirkler, men som vi ved er sfærer.

Alt er forbundet med usynlige tråde, som vores sanser ikke er kodet til at opfatte, og vores formål er ikke forudbestemt. Alligevel har mennesket i årtusinder båret idéen om denne forbindelse. Et symbol, der gennem vores skrevne historie — og i årtusinder før den — er blevet brugt til at symbolisere denne forbindelse, er livets blomst. Den er indkodet som et princip i universet gennem sin uforgængelige og simple opbygning.

Cirklens magi ligger i, at dens radius perfekt forbinder seks cirkler omkring den første. Dette er ikke noget, mennesket har opfundet; enhver bevidsthed, der beslutter sig for at tegne den første cirkel, vil låse op for dens hemmeligheder. Når symbolet udfoldes, frembringer det mange af de velkendte geometriske figurer og fungerer som en skabelon for den tredimensionelle virkelighed, hvori vi eksisterer.